fbpx

Optagelse i A-Kasse

Artikel om diverse krav og regler

Gå direkte til oversigt

Optagelse i A-Kasse

Der er ingen krav til din arbejdssituation eller manglende på samme, for at bliver optaget i en A-kasse. Alle kan søge om optagelse uanset om de er selvstændige, lønmodtagere, studerende, nyuddannede, lærling/elev eller værnepligtig. Det anbefales altid at være medlem af en A-kasse, så du ikke havner i en situation hvor du går ledig i en kortere eller længere periode uden at få andet end kontanthjælp.

Nogle A-kasser har en bestemt målgruppe og prisen for medlemskab kan også variere en del, men for at få det bedste overblik over de enkelte A-kasser, kan du med fordel benytte siden her til at se hvad de alle kan tilbyde.

Krav til optagelse

Selvom man siger at alle kan søge optagelse i en A-kasse, så er der dog nogle få andre krav der gælder uanset hvilken A-kasse du søger om optagelse i. Dem har vi listet herunder,

  • Du skal opholde dig i landet.
  • Du skal bo i Danmark
  • Du skal være mellem 18 – 63 år.
  • Du kan kun være medlem af én A-kasse.

Hvordan vælger jeg den rigtige A-kasse?

Det kan let blive lidt uoverskueligt når du skal vælge hvilken A-kasse du vil optages i, da der findes rigtig mange forskellige. Det kan derfor være en god idé at gøre dig nogle tanker om hvad du gerne vil have ud af din A-kasser før du skal i gang med at lede. Ikke alle A-kasser tilbyder de samme ydelser eller de samme priser. Nogle af dem tager kun imod medlemmer med en bestemt baggrund/faggruppe.

Vi anbefaler altid at du starter med at sætte nogle kriterier op, sådan at du nemt kan sortere de A-kasser fra der ikke matcher dine krav. På den måde vil du til sidst ende op med den der passer dig bedst. – er du fx lønmodtager er det kun relevant at se på dem som godkender lønmodtagere.

Når du har fundet den rigtige A-kasse for dig og du er klar til at ansøge om optagelse, så er det super nemt at komme i gang. Du skal blot gå ind på deres respektive hjemmeside og finde deres online ansøgningsblanket, som du nemt udfylder i løbet af få minutter og sender ind. I løbet af et par dage vil du modtage en bekræftelse på dit nye medlemskab, hvis du ellers opfylder de ovennævnte krav.

Overblik