Dagpenge
Der er diverse betingelser, som skal opfyldes for at være berettiget til at modtaget dagpenge fra staten. Nedenfor kan du se diverse betingelser der skal opfyldes for at modtage dagpenge.
Det er meget vigtigt at have helt styr på diverse betingelser, før du evt. selv opsiger dit arbejde. Der er forskellige ”bøder”, såfremt du selv vælger at opsige dit job, eller du bliver afskediget af årsager som dagpenge systemet vil vurdere være selvforskyldt. Derfor er det meget vigtigt at du har alle disse overvejelser med i beregningerne hvis du vælger at opsige dit job.
Derudover er der også regler ud fra hvor længe du har været i Danmark, eller som minimum har tilknytning til Danmark eller Europa.
Disse betingelser skal opfyldes:
Du skal have været medlem af en A-kasse i minimum et år.
– Hvis du lige er blevet ledig, skal du opfylde en bestemt indkomst, som betyder at du inden for de sidste 3 år skal have haft en vis indtægt. Du kan læse mere her: https://www.min-a-kasse.dk/dagpenge
– Du skal være aktivt arbejdssøgende hos jobcenteret. Det gør du ved at tilmelde dig et jobcenter. Du kan få hjælp via din akasse, eller skifte her.
– Det er nødvendigt at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis du er ude at rejse eller andet, skal du sætte dine dagpenge på pause.
– Har du selv opsagt dit job uden en gyldig grund, eller er du blevet afskediget af en grund, som A-kassen vurderer væsentligst skyldes dig selv. Hvis du er ledig selvforskyldt får du 3 ugers karantæne, inden du kan begynde at få dagpenge. Derfor er det meget vigtige overvejelser at gøre, inden du påtænker at opsige dit job.
– Du skal have haft en væsentlig tilknytning til Danmark eller som minimum EU. Du kan læse meget mere ved at søge lidt rundt omkring opholdskrav.
Hvor meget kan jeg få i dagpenge?
Maks kan du pr. 1. januar 2019 kr. 18.866 pr. måned for en person med tidligere fuldtidsarbejde. Dagpenge kan maksimalt være på 90 pct. af din tidligere løn og vil aldrig være højere end maksimumsatsen.
Det er de bedste 12 måneder indkomst, inden for de sidste 24 måneder, der vil danne grundlag for beregningen af din dagpengesats.
Har du haft måneder med merarbejde, eller har du fået bonus, kan det altså hjælpe dig til lidt mere i dagpenge.
Har du ikke haft en fast indtægt over det seneste år, beregnes det ud fra din samlede indkomst over de seneste 24 måneder, hvad end det er SU, kontanthjælp eller andet.
Samme dagpenge sats
Du beholder denne samme dagpengesats i hele ledighedsperioden. Det er muligt for dig at optage vikarjob eller andet midlertidigt arbejde, mens du er ledig, uden du går ned i dagpengesats. Også selv om du tager job til en lavere løn, end hvad du er kvalificeret eller vant til.
Dette gælder dog ikke dimittender. Er du nyuddannet og får dimittend dagpenge, kan du stadig få beregnet en højere dagpengesats efter 6 måneder.
Se særskilt afsnit om studerende.
Hvad hvis jeg har været selvstændig?
Ligesom vi beskriver ovenfor, så skal der laves en beregning over hvad du har tjent de over de seneste 24 måneder, også herfra tager man de bedste 12 indtægtsmåneder.
Fra den 1 januar 2018 har det været muligt for selvstændige at medregne alt A og B indkomst til at opfylde det pågældende indkomstkrav. Alt dette medregnes i forhold hvilken dagpengesats du er kvalificeret til.
Hvis du ikke har en høj reel indtjening, vil staten udregne en sats for dig, baseret på din indkomst over de senest 5 regnskabsår. Bemærk at det dog kun er overskud fra regnskabsår der medregnes.
Du kan højst få 90% af gennemsnittet af de 12 bedste måneder, dog ikke højere end maksimumsatsen på kr. 18.866 pr. måned, hvilket er udregnet ud fra 2019.
Hvad hvis jeg er nyuddannet?
Er du nyuddannet får du en særlig dimittendsats svarende til 71,5% af højeste dagpengesats. Dette svarer pr. 1. januar 2019 til kr. 13.489.
Er du nyuddannet med forsørgelsespligt er du berettiget til kr. 15.470, hvilket udgør 82% af højeste dagpengesats.
Er du nyuddannet anbefales du at læse vores afsnit om nyuddannet.
Mister én dags dagpenge, for hver 4. måned
Når du har været ledig 4 måneder, du der være en karensdag, hvilket svarer til en dags dagpenge. Denne karensdag kan du undgå, hvis du opnår timer ved enten vikar eller andet arbejde.
For hver 4 måneder, vil du altså miste en dags ret til dagpenge. Sørg derfor for at være aktiv jobsøgende, så du kan komme hurtigt tilbage på jobbet, og hvis du ikke allerede har en, så er det en rigtig god ide at finde en fagforening der kan hjælpe dig videre, så det ikke blot er et jobcenter, som du kan benytte dig af.
I hvor lang tid kan jeg få dagpenge?
Den 2. januar 2017 blev der indført et nyt månedsbaseret dagpengesystem, hvor de fleste regler trådte i kraft d. 01. juli 2017 (se oversigten under nedenstående tekst). Det betyder at udbetalingerne af dagpenge for både fuldtids- og deltidsforsikrede sker i forhold til et fast timetal.
Dagpenge udbetales pr. kalendermåned og ydes for indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede mens det for deltidsforsikrede ydes for indtil 130 timer pr. måned.
Udgangspunktet er en toårig dagpengeperiode (3.848 timer) med mulighed for fleksibel forlængelse af dagpengeperioden med op til et år (med 1.924 timer).
Forlængelsen af dagpengeperioden sker i forholdet 1:2. En måneds arbejde giver to ekstra måneder med dagpenge. En times arbejde giver 2 ekstra timer med dagpenge o.s.v. På den måde kan man arbejde sig til en længere dagpengeperiode, også ved selv meget kortvarige arbejdsforhold.
A-kassen holder styr på dine arbejdstimer på en såkaldt beskæftigelseskonto. Det er alle de arbejdstimer der er registreret på beskæftigelseskontoen, som danner grundlag for forlængelse af dagpengeperioden.
Beskæftigede timer i den forlængede dagpengeperiode kan også konverteres til yderligere forlængelse af dagpengeperioden. Du bruger kun af dine dagpenge for de timer, du reelt får udbetalt.
Den 2-årige dagpengeperiode (3.848 timer) skal være forbrugt inden for en 3-årig periode, som kaldes referenceperioden.
Arbejdstimer der medfører forlængelse af dagpengeperioden, betyder også at referenceperioden forlænges. Referenceperioden forlænges i forholdet 1:3, dog maksimalt med 1,5 år.
Den samlede maksimale dagpengeperiode kan således udgøre 3 år (svarende til i alt 5.772 timer for fuldtidsforsikrede og 4.680 timer for deltidsforsikrede) indenfor en periode på 4 år og 6 måneder (svarende til i alt 54 måneder).
